Mellem ambition og ydmyghed

DDCs nye direktør Christian Bason løfter sløret for fremtidsplanerne, der byder på samarbejde, åbenhed, globalt udsyn – og en god portion ambitioner på vegne af dansk design.

Første arbejdsdag i november var også Christian Basons første dag på posten som direktør for Dansk Design Center. I dette interview udstikker han de første pejlemærker for den retning, DDC vil tage fremover.

Du har nu været i spidsen for Dansk Design Center i en måned. Hvad er DDC for et sted – og hvad vil du arbejde for, at det skal blive?

DDC er en organisation, som har været gennem mange forandringer de sidste 10 år. Samtidig er paradokset, at der aldrig har været så meget brug for DDC i forhold til at omsætte design til innovation og ny værdiskabelse for vores samfund. Vi har virkelig brug for den forandringskraft og den innovationskraft, som design kan bidrage med.

“DDC har altid beskæftiget sig med fremtiden for design og innovation, og det skal vi selvfølgelig blive ved med.”

Det unikke ved DDC er, at vi befinder os i spændingsfeltet mellem erhvervslivet, designbranchen, uddannelses- og forskningsinstitutionerne på den ene side og offentlige institutioner som ministerier, styrelser, kommuner og regioner, der formulerer designpolitik på den anden side. Med andre ord i feltet mellem de, der praktiserer design og de, der sætter de politiske rammer og påvirker efterspørgslen.

DDC skal for mig at se være en organisation, som skaber forandring og resultater sammen med andre. DDC skal have et fundament og en organisation, som er solid og bæredygtig, samtidig med at vi i høj grad er lyttende og i samspil med vores omverden. Så udfordringen for DDC er at arbejde mere langsigtet, at arbejde i partnerskaber, at være åben, og samtidig være enormt ambitiøs på vegne af dansk design, af designbranchen og alle de virksomheder og organisationer, som kan få gavn af dansk design.

For mig personligt er det en måde at få lov til at arbejde med noget, der ser ud til at blive meget udfordrende og vanskeligt, men også noget jeg brænder for og synes kunne være rigtig sjovt at bidrage til. Jeg søgte jobbet, fordi jeg virkelig brænder for dansk design og for det potentiale, design har for at bidrage til at skabe vækst og velfærd i det her land. Jeg tror, at vi godt kunne løfte det bedre end vi gør i dag. Der er så meget energi og potentiale, og jeg håber at kunne bidrage til at det forløses.

Hvordan kan vi gøre det?

Vi er her først og fremmest for at befordre, at danske virksomheder og offentlige institutioner anvender design til at skabe vækst og velfærd. DDCs rolle har altid været at formidle, hvad design er for en størrelse, og hvilken forskel design konkret kan gøre. Hvis vi sammen med andre gode partnere kan gøre at værdien af design står fuldstændig tydeligt for både erhvervslivet og den offentlige sektor, så er vi i hvert fald kommet halvdelen af vejen. Men vi må også tage det næste skridt, og vise hvordan design så kan give mest mulig værdi.

“DDC skal have et højt ambitionsniveau, men også en ydmyghed overfor at opgaven kun kan realiseres sammen med andre.”

Først og fremmest skal vi gøre det ved at gøre det, som de fleste designere også er optagede af, nemlig at sætte vores brugere i centrum. Det kommende år inviterer jeg DDCs medarbejdere, bestyrelse og interessenter til at indgå i en strategiproces, som tager udgangspunkt i og har respekt for historien og det, som dansk design står for, men som samtidig peger fremad. En strategiproces, der har forståelse for den bredde, variation og spændvidde, der er i design som profession og disciplin. DDC skal have et højt ambitionsniveau, men også en ydmyghed overfor at opgaven kun kan realiseres sammen med andre. Og vi skal finde ud af, hvordan vi omsætter ambitionerne til konkrete handlinger og tiltag, som giver mening for vores interessenter.

DDC har altid beskæftiget sig med fremtiden for design og innovation, og det skal vi selvfølgelig blive ved med. Og jeg tror altid, det vil være vigtigt for DDC at have et meget stærkt globalt perspektiv. Danmark er allerede på landkortet som en anerkendt designnation. Vi skal blive endnu bedre til at få danske designkompetencer ud på resten af kloden, men vi skal også få trukket investorer og virksomheder til Danmark, som kan se potentialet ved at være her, fordi vi har den designtradition og de designkompetencer, vi har.

Hvis vi kigger rundt i verden, hvilke tendenser ser du, der har betydning for DDC?

Det siger næsten sig selv, at der er en række globale udviklingstendenser i gang: Teknologisk udvikling og digitalisering, globalisering, der er samfundsudfordringer omkring klima, bæredygtighed og miljø, samfundsudfordringer omkring sundhed, aldring og livsstil, og samfundsudfordringer omkring urbanisering nu hvor et flertal af menneskeheden bor i byer. De mange forandringsprocesser og tendenser betyder, at vilkårene for virksomhederne nu og på sigt ændrer sig. Vilkårene for hvad design kan bidrage med ændrer sig. Måden hvorpå man kan designe produkter og services og drive designprocesser ændrer sig. Der kommer nye platforme at gøre det på, nye materialer, nye teknologier og vigtigst af alt: en ny kontekst for den måde, man anvender design på i praksis. Det har DDC jo bl.a. peget på i rapporten om nye innovationsaktører.

“Der er et voksende marked for designere i at indgå i processer, der handler om at transformere organisationer.”


I mit tidligere virke i MindLab har jeg set, hvordan relationen mellem bruger og organisation eller virksomhed ændrer sig. Relationen bliver meget mere individualiseret og skræddersyet, og brugerne kan selv være designere af produkter og services. De forventer i høj grad indflydelse på deres brugeroplevelse, de forventer en ekstrem høj grad af brugervenlighed og sofistikeret design af den interaktion, de har med et produkt, en service eller en organisation. Forventningerne til hvordan vi anvender design sætter virksomhederne under pres, men åbner også for nye forretningsmodeller og nye muligheder for designerne.

Du kommer fra en stilling som embedsmand i MindLab. Hvordan kan du bruge den baggrund i DDC?

Jeg tror, at en forståelse for hvordan embedsværket fungerer, og hvordan politiske og administrative beslutninger bliver truffet, kan være rigtig vigtig for et sted som DDC, som i hvert fald indtil videre er finansieret overvejende af offentlige midler. Derfor skal DDC også agere på vegne af det politiske system og bidrage til at omsætte det, man gerne vil for vores samfund, til praksis. Det kan for eksempel være at bidrage til, at regeringens innovations- og vækststrategier, som de er formuleret i Vækstplanen for kreative erhverv og design, bliver omsat til noget konkret. Jeg har selv set i vores praksis i MindLab, hvordan både professionelle designere men også i bredere forstand designtænkning og designmetoder kan give helt nye perspektiver på brugerne, skabe andre arbejdsprocesser, udviklingsprocesser og innovationsprocesser. Jeg har set, hvordan design kan bidrage til at transformere abstrakte strategier og ideer til noget, der er meget konkret og effektfuldt i praksis.

Er du en typisk embedsmand?

Jeg kan ikke løbe fra, at jeg har været embedsmand. Det er jeg jo ikke længere, DDC er en uafhængig organisation. Jeg tror, jeg har set mig selv som en anderledes type embedsmand. Jeg kom i sin tid til MindLab fra den private sektor, hvor jeg i knap 10 år i Rambøll Management skulle udvikle en forretning og skabe værdi for kunderne. Så det at tjene penge på markedsvilkår er noget, jeg har prøvet i praksis. Min rolle i den offentlige sektor har så været at arbejde systematisk med design, innovation og nytænkning, og det er der endnu ikke så mange embedsmænd, der gør.

I din tid i MindLab har du skrevet og sagt meget om, hvad Djøf’ere kan lære af designbranchen. Er der også noget, designbranchen kan lære af Djøf’ere?

Jeg tror helt sikkert, at designverdenen har brug for at forholde sig endnu mere til, hvordan man skaber forandring i organisationer. Effektfuldt design af visuel kommunikation, produkter, services og systemer forudsætter også design af forretningsmodeller, organisationer, strategier og arbejdsgange. For mange designeres vedkommende kan deres produkter og services først lykkes, hvis man også designer og redesigner de organisationer, der skal levere dem. Det betyder ikke, at designeren skal blive Djøf’er, men det betyder, at designeren skal have en højere grad af indsigt og forståelse for det, der foregår i organisationen og som også bidrager til at skabe værdi for kunder og brugere. Og dér tror jeg, designere kan have rigtig meget at byde ind med – der er et voksende marked for designere i at indgå i processer, der handler om at transformere organisationer.