Design er en unik faglighed med et bredt vingefang

Design er blevet et begreb så omfangsrigt, at det truer med at inkludere alt undtagen naturen. Det stiller nye krav til fremtidens designere, som skal jonglere mellem at være formgivere, kunstnere og procesledere, der systematisk eksperimenterer sig frem til løsninger sammen med andre. Design Dimensioner satte for fjerde gang designbegrebet til debat, denne gang på Kunstakademiets Designskole.

  • Rosan Bosch, Ida Engholm, Anette Højlund og Thomas Binder debatterer, hvad det unikke og vigtige er i Designskolens uddannelser, og hvordan nye krav til fremtidens designere hele tiden er med til at udvikle designuddannelsens indhold og samspil med omverdenen.
    Rosan Bosch, Ida Engholm, Anette Højlund og Thomas Binder debatterer, hvad det unikke og vigtige er i Designskolens uddannelser, og hvordan nye krav til fremtidens designere hele tiden er med til at udvikle designuddannelsens indhold og samspil med omverdenen.
  • _MG_9692_web
  • Anette Højlund, Ph.d. og underviser i visuel kommunikation og grafisk design på KADK.
    Anette Højlund, Ph.d. og underviser i visuel kommunikation og grafisk design på KADK.
  • Publikum reflekterer og tager del i dagens debat.
    Publikum reflekterer og tager del i dagens debat.
  • _MG_9688_web

Design er en dyb, original faglighed, som i stigende grad udfoldes i samarbejde med andre indenfor snart sagt alle områder, der kalder på innovation og udvikling. Balancen mellem at uddanne designere til at være specialister og generalister var et af de centrale debatemner på Kunstakademiets Designskole, da seminarrækken Design Dimensioner for fjerde og foreløbig sidste gang stillede sig nysgerrig overfor designs rolle i den moderne verden og konsekvenserne af et rummeligt og dynamisk designbegreb.

Debatten kaldte bl.a. på at se dansk design og designuddannelse i et større internationalt perspektiv, hvor vi ikke skal stirre os blinde på vores egne kvaliteter men gøre os endnu mere bevidst om, hvad de er og bringe dem i spil i verden.

”Se designuddannelsen i et internationalt perspektiv”

Ingen af dagens fire oplægsholdere og paneldeltagere er uddannet på Designskolen. Runa Sabroe, projektleder i Dansk Design Center er dagens moderater, og hun peger i sin introduktion på, at de fire er uddannet fra helholdsvis DTU, en er Cand. Mag. i Litteratur og Kunsthistorie, og to er oprindeligt kunstnere. Det vidner om, at der er et stort potentiale i designfeltet, og at mange arbejder med design i deres professionelle virke, trods de har en anden baggrund.

“Bare fordi man kan spille et instrument, er man ikke nødvendigvis en stor musiker”

Samtidig findes der masser af eksempler på designere, der arbejder indenfor områder, hvor de ikke anvender deres designfaglighed i klassisk forstand, men bruger deres kompetencer mere indirekte.

Rosan Bosch, som er dagens første oplægsholder, peger på, at 70% af alle akademikere, 10 år efter de har afsluttet deres uddannelse, arbejder med noget andet end det, de specifikt er uddannet til. Også mange designere bringer deres kompetencer med ind i nye sammenhænge.

Så balancen mellem at uddanne designere til at være specialister og generalister er vigtig at diskutere mener Rosan Bosch. Hun er grundlægger og kreativ direktør for Rosan Bosch Studio og taler derved både som praktiserende designer og som arbejdsgiver, der aftager designkandidater. Hvor præcis den rette balance ligger, har hun ikke svaret på, men den er vigtig at være opmærksom på og løbende diskutere, er et af hendes råd til Designskolen.

kadk_milano_student_projects_KADK_pressefoto
Et nyt udspil fra regeringen foreslår at skære dimensioneringen på Design- og Arkitekturuddannelserne i København med 30% frem mod 2023, Århus Arkitektskole med 20% og Designskolen i Kolding med 15%. Det føles i særlig grad aktuelt at tale om værdien af en stærk designuddannelse også i fremtiden. Foto: KADK.

Et andet vigtigt aspekt, set fra hendes perspektiv, er at se den danske designuddannelse i et større internationalt perspektiv. Både i den forstand, at danske designere skal kunne arbejde i mange internationale og diverse kulturelle sammenhænge. Og at Designskolen selv er en del af mange designuddannelser i verden. Skolen bør blive bedre til at se sig selv i den kontekst og ikke kun måle sig med andre designuddannelser i Danmark, siger hun.

Hendes tredje pointe er at få en større sammenhæng mellem uddannelsen og virkelighedens praksis. Hun ville selv være meget tilbageholdende med at ansætte en nyuddannet designer, som ikke har været i praktik, siger hun.

Design er en dyb, original faglighed

På forsiden af Harvard Business Review’s september-udgave kunne man læse overskriften ”The evolution of Design Thinking – it’s no longer just for products. Executives are using this approach to devise strategy and manage change.”

Ida Engholm, Ph.d. i digital design, lektor på KADK og ansvarlig for Designskolens diplomuddannelse i Designledelse lægger ud med at vise forsiden og konstatere, at designtænkning virkelig har vind i sejlene i disse år.

HBR_forside_300Dem, der forsøger at sætte design på dagsordenen, løber efterhånden åbne døre ind. Det er fint med det voksende fokus på design, siger Ida Engholm, men hun mener også, at det er med til at udvande designbegrebet og de kompetencer, som det kræver.

”Bare fordi man kan spille et instrument, er man ikke nødvendigvis en stor musiker,” siger hun. Ida Engholm mener, at Designskolen, som en kunstnerisk uddannelsesinstitution, der skal uddanne fremtidens professionelle designere, er nødt til håndhæve et særligt talent på samme måde som f.eks. Musikkonservatoriet.

”De særlige kompetencer i designfaget er en intelligens, eller en evne, og vi har brug for institutioner, der kan pleje de talenter. Det er også på disse institutioner, at de metoder, som nu bruges af ikke-professionelle designere, er udsprunget og fortsat skal udvikles i dialog med både andre fagligheder, universiteter og erhvervslivet,” siger hun.

Designskolen har gennemgået en proces fra at være en kunsthåndværkerskole til at være et akademi, der også rummer forskning og uddanner bachelorer og kandidater. For fire år siden blev Designskolen lagt sammen med Kunstakademiets Arkitektskole og Konservatorskole, og designuddannelsen rummer i dag mange tværgående fag og kompetencer.

KADK_uddannelse
På alle videregående uddannelser er der en direkte relation mellem forskning og uddannelse og disses relation til en given professionel praksis. Uddannelserne på KADK har den ekstra dimension, at kunstnerisk udviklingsvirksomhed er skærpet og har en merbetydning, påpeger Ida Engholm. Foto: KADK

Det skulle gerne give de studerende en større refleksionsramme og ruste kandidaterne til at virke i andre sammenhænge – i et samfund, der efterspørger innovationsevne i alle udviklingsprocesser. Spørgsmålet er, ifølge Ida Engholm, ”Hvordan bliver vi ved med at være en eliteinstitution, som uddanner designere, der kan skabe originale løsninger? Som ikke blot kan anvende en række designmetoder, men som har en dyb, original designfaglighed?”

Design er blevet for meget tænkning og for lidt sansning

Et af de aspekter, der kendetegner den originale designer, er den kunstneriske, sanselige og kritiske dimension af deres arbejde, peger Annette Højlund på. Hun er Ph.d. og underviser i visuel kommunikation og grafisk design på KADK og er dagens tredje taler.

Design er som bekendt både objekt og proces. Men fra at design tidligere hovedsageligt blev forbundet med formgivning, er det i dag blevet så almindeligt at tale om design som proces, siger Anette Højlund, at man næsten helt glemmer objektet og de kvaliteter, der knytter sig til det. Man taler om designtænkning, siger hun, ”fordi det er nemmere at ’sælge’ ord og struktur end, det er at sælge billeder, sansning, poesi – og kritik.”

Thomas-E-Alken_Dino-Chair
Med det stigende fokus på design som proces, må vi ikke glemme den sanselige dimension af design; skabelsen af nye objekter og fænomener, der beriger vores verden, siger Anette Højlund og viser Thomas E. Alkens ‘Dino Chair’ til at illustrere sin pointe. Stolen blev oprindelig skabt til Snedkernes Efterårsudstilling 2012, men pludselig florerede den på designblogs verden over og fik så stor efterspørgsel, at den nu er sat i produktion. Foto: Thomas E. Alken.

”Design kan fortolke, udvikle, kritisere, forunderliggøre og udvide vores begreber om ting og fænomener i verden,” siger hun og understreger, at det er værdifulde egenskaber, som er vigtige at fastholde og udvikle i designuddannelsen.

Design er noget vi skaber sammen

Når designuddannelsen skal pleje talenterne og udvikle den unikke designfaglighed, samtidig med at designerne geares til at indgå i nye og mere sammensatte faglige samarbejder, kan en af vejene være co-design. Thomas Binder, Ph.d. og professor ved KADK’s Center for Co-design opfordrede i dagens sidste oplæg til at gøre væggene omkring Designskolen endnu mere porøse. Med andre ord, lægger han vægt på, at designerne engagerer sig i omverdenen og eksperimenterer og udvikler løsninger sammen med andre.

”Design har altid haft fokus på at løse samfundsudfordringer, men i dag er der kommet fokus på at eksperimentere sammen med verden i co-designprocesser,” sagde Thomas Binder. Og han mener, det hører til blandt designeres helt centrale evner. ”Designere engagerer sig. De stiller spørgsmål, og de vil i dialog,” sagde han.

Den korte dokumentarfilm herunder, viser hvordan nogle af Designskolens studerende udvikler en ‘kulturscene’ til Nørrebro Bibliotek og Kulturhus i samarbejde med medarbejdere og områdets beboere.

Thomas Binder mener i øvrigt, at Designskolen har nogle stærke kandidater, som burde få mange flere af de jobs, der er derude. Jobs, der i dag går til kandidater fra nogle af de mange andre designuddannelser, som f.eks. Design og Innovation på DTU.

”Jeg mener, vi reagerer alt for defensivt, når vi bliver sammenlignet med de andre uddannelser. Der er jobs, som vores kandidater kan løse bedst,” siger han.

Men kandidaterne skal tro mere på sig selv. Det vidtfavnende designbegreb og uddannelsen, som nu spænder helt fra forskning, til praksis over det kunstneriske aspekt, gør mange studerende usikre på, hvad det er, de kan og, hvad der forventes af dem, oplever Thomas Binder, og det genkender flere af skolens andre undervisere, der er tilstede i salen.

Det leder igen tilbage til diskussionen af, hvad den rette balance er mellem at uddanne specialister og generalister. Om end det er svært at give en meget konkret opskrift på, er der enighed om, at det arbejdsmarkedet og samfundet har brug for er designere med en stærk, specialiseret designfaglighed, som har en bred refleksionsramme og kan indgå i mange forskellige sammenhænge i samarbejde med mange andre faggrupper.

Også i internationale sammenhænge, understreger Rosan Bosch, hvor det kan være nogle helt andre kompetencer, der bliver efterspurgt end i dansk sammenhæng. Hun vil samtidig gerne udfordre den næsten uforbeholdne hyldest til Designskolens kandidater, som de tre undervisere lægger for dagen. 

“Hvordan bliver vi ved med at være en eliteinstitution, som uddanner designere, der kan skabe originale løsninger? Som ikke blot kan anvende en række designmetoder, men som har en dyb, original designfaglighed?”

”Mange af dem, der er uddannet fra de andre danske designuddannelser, er også rigtig gode, I sidder ikke på noget unikt,” siger hun. Men danske designere har overordnet set nogle styrker bl.a. ved at, ”de tænker mere uafhængigt og ’kunstnerisk’, i mangel af bedre ord,” siger Rosan Bosch. Det oplever hun gennem sine mange internationale samarbejder i bl.a. De Forenede Arabiske Emirater.

Om Design Dimensioner

Designbegrebet er i de sidste år blevet udvidet dramatisk. Ikke blot sko og skeer, men også computerprogrammer, velfærd, byplaner, markedsføring, politik og adfærd er i dag designet. Ved siden af det traditionelle design af fysiske genstande har vi immateriel design, servicedesign og design af oplevelser. Designbegrebet er blevet så omfangsrigt, at det truer med at inkludere alt undtagen naturen. Men kan man sige, at alt hvad mennesker rører ved, automatisk bliver design?

Med det afsæt har Copenhagen Business School (CBS), Designmuseum Danmark (DMD), Dansk Design Center (DDC) og Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole (KADK) afholdt fire seminarer, der på hver sin måde har forsøgt at udfordre, afklare og lægge fremtidssporene for designs status.

Design Dimensioner: Design og uddannelse blev holdt på Kunstakademiets Designskole den 22.oktober og er foreløbig sidste seminar i rækken.