Ny designpris: Danish Design Award

DDC og Design denmark lancerer Danmarks nye designpris, Danish Design Award, som fejrer den forskel, design kan gøre. Prisen stiller skarpt på effekten af design og skal stimulere brugen af design i virksomhederne. Samtidig markeres 50-året for den første pris for dansk industrielt design.

Dansk Design Center og Design denmark lancerer Danmarks nye designpris, Danish Design Award, som skal sætte dansk design på verdenskortet og fejre den forskel, design kan gøre for samfund og erhvervsliv.

Design kan bidrage til vækst og innovation langt ud over, hvad man ser i dag. Design kan spare enorme ressourcer, skabe bedre og bæredygtige services og øge livskvaliteten for den enkelte. Derfor er det vigtigt at gøre det synligt, hvor meget design faktisk kan gøre for os.

Danish Design Award viser netop værdien og effekten af design i Danmark i dag og inspirerer og stimulerer brugen af design og designtænkning i virksomheder og samfund. Samtidig markerer Danish Design Award i 2016 50-året for den første designpris for dansk industrielt design.

Tilmelding og mere info på danishdesignaward.com