Nordisk Ministerråd – Design for Alle

Design for Alle inviterer til miniseminar, hvor der stilles skarpt på nogle af Nordisk Ministerråds initiativer og projekter inden for Design for Alle/Universelt Design.

De nordiske lande har meget til fælles og er langt fremme på innovations- og velfærdsområdet. Nordisk Ministerråd er med til at skubbe fælles initiativer og projekter i gang. Netværket Design for Alle har sammen med Nordisk Ministerråd arrangeret et miniseminar, der giver dig mulighed for at høre om rådets aktuelle initiativer inden for Design for Alle/Universelt Design.

Hør blandt andet om Nordic Innovations konkurrence “The Nordic Independent Living Challenge“, om initiativer på velfærdsområdet og om Nordisk Ministerråds generelle arbejde.

Seminaret er gratis for medlemmer og studerende, og koster 100,00 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding: Via netværket Design for alle