Plus for virksomheder

Hvordan ser innovation og udvikling ud i jeres virksomhed? Ved I, hvem der er jeres største konkurrent om fem år? Er I parate til at tage fat på jeres vigtigste udfordringer og bringe jeres forretning ind i fremtiden?

Plus-programmet er et tilbud til danske virksomheder, der vil komme fremtidens markedsudfordringer i møde gennem partnerskaber og nye metoder til innovation. Målet er at etablere partnerskaber, der bringer designkompetencer ind i erhvervsvirksomheder for at løfte deres innovationsudfordringer og skabe vækst i dansk erhvervsliv.

Hvilke fordele giver plus-programmet jeres virksomhed

Plus-programmet giver jer mulighed for at arbejde strategisk, nysgerrigt og afprøvende med forretningsudvikling. Udgangspunktet er en udfordring, som I definerer i samarbejde med en designer. Designprocessen vil med nye øjne skabe indsigter, afdække markedsmuligheder og løfte innovationsudfordringer. Målet er at styrke jeres position og skabe muligheden for, at I bliver jeres branches first-mover.

Som virksomhed i Plus-programmet får I:

  • Unik mulighed for at udfordre komplekse problemstillinger, der rummer risici men samtidig
    muligheder for markant at styrke jeres innovation og opnå markedsfordele.
  • Adgang til nye kompetencer og værdiskabende partnerskaber.
  • Forretningsudvikling og markedsmodning gennem et stærkt konsortie- og finansiel partner.
  • Markedsføring gennem kommunikation af Plus-programmets cases, viden og erfaringer.

Plus-programmet er et samarbejde mellem Dansk Design Center, Design denmark, Dansk Industri og Danmarks Tekniske Universitet og er støttet af Markedsmodningsfonden.