Design for Europe

Dansk Design Center er en af hovedpartnerne i udviklingen af den nye europæiske design- og innovationsplatform, delvist finansieret af EU-Kommissionen. Platformen er en af kommissionens hovedaktiviteter i strategien om at integrere design i innovationsdagsordenen, både på politikniveau og i den offentlige og den private sektor i hele Europa.

I december 2013 blev det offentliggjort, at EU-udbuddet på €3,8 millioner til at skabe en europæisk platform for design og innovation blev tildelt et konsortium bestående af 14 meget forskellige partnerorganisationer, herunder Dansk Design Center.

Platformen er en af EU-Kommissionens hovedaktiviteter i kommissionens strategi om at integrere design i innovationsdagsordenen, både på politikniveau og i den offentlige og den private sektor i hele Europa.

Design For Europe map

Design Council i England leder det samlede konsortium, som i løbet af de næste tre år har til formål at accelerere designdrevet innovation med for at booste innovation, vækst og beskæftigelse i EU.

Dansk Design Centers rolle

Der er syv spor i projektet. Dansk Design Center skal lede det spor, som fokuserer på at understøtte øget designkapacitet i virksomheder. I den forbindelse skal der gennemføres aktiviteter på tværs af Europa for bedre adgang til viden om designs økonomiske effekter. Der skal desuden arbejdes for, at europæiske branche- og erhvervsorganisationer bliver i stand til at levere support omkring designdrevet innovation.

Derudover vil Dansk Design Center være ansvarlig for aktiviteter som:

  • Opbygning af et virksomhedsbaseret netværk, som skal fungerer online via platformen
  • Indsamling af viden om design som et redskab til innovation
  • Indsamle eksisterende viden om de økonomiske effekter af design som redskab til innovation
  • Producere ny viden omkring hvor design er på vej hen – designs fremtidige rolle i forhold til innovation
  • Indsamle ‘best practise’ eksempler om designs rolle for radikal innovation og business transformation
  • Producere ‘hands on’ anbefalinger omkring, hvordan virksomheder bedst støttes og hvilke programmer, som kan fremme anvendelse af design

Dansk Design Center vil primært samarbejde med KEPA Business and Cultural Development Centre (Grækenland) og Invest Northern Ireland (UK) omkring denne del af projektet.

Det samlede projekt

Den samlede platform for design og innovation vil overordet set blive leveret på følgende måde:

  • En webplatform som vil samle viden og eksempler på design for innovation på tværs af Europa – både i den offentlige og den private sektor. Platformen skal fungere som en ”one-stop-shop” for alle, som måtte være interesseret i at finde de nyeste værktøjer og metoder til at tage design i anvendelse og skabe forbindelser.
  • Seminarer og workshops for europæiske virksomhedsledere, offentlige ledere og embedsfolk om designs rolle for innovation og vækst. Formålet er at styrke anvendelse og investeringer.
  • Styrke design i den europæiske industri gennem et konsortium af 14 meget forskellige partnerorganisationer; fra NESTA i England til Design Center Estland, fra Dansk Design Center til KEPA, center for virksomheds- og kulturudvikling i Grækenland.
  • Lande som pt er bagud med designdrevet innovation vil blive udrustet med viden, værktøjer og kapacitet gennem dette projekt.
  • Lande og organisationer, som ikke er en del af konsortiet er velkomne til at deltage og få adgang til platformen.
  • Lande, som har stor erfaring med designdrevet innovation, vil ligeledes arbejde med spørgsmålet om, hvor design er på vej hen. Det handler om, hvordan design i stigende grad vil kunne bidrage til radikal innovation og virksomhedstransformation for fremadrettet at sikre et stærkt Europa på det globale marked.

Konsortiumpartnere

  • ARC Fund (Bulgarien)
  • Birmingham City University (UK)
  • Danish Design Centre (DK)
  • Design Council (UK)
  • dSola (Slovenien)
  • Estonian Design Centre (Estland)
  • European Network of Living Labs
  • Invest Northern Ireland (UK)
  • KEPA Business and Cultural Development Centre (Grækenland)
  • La 27e Region (Frankrig)
  • Lancaster University (UK)
  • Luxinnovation (Luxemburg)
  • NESTA (UK)
  • Politecnico di Milano (Italien)

Projektperiode

Januar 2014 – december 2016

Relevante links

EU Enterprise and Industry: Design for Innovation