Exploring Design Impact

Dansk Design Center undersøger værdien af at anvende design blandt danske virksomheder.

Hvad er værdien af at anvende design blandt danske virksomheder? Hvad kan vi lære af virksomheder, som vækster gennem en design-dreven tilgang til innovation? Hvilke barrierer kan vi kortlægge i virksomhederne og/eller deres omgivelser, som forhindrer dem i at udnytte design optimalt?

Det er tre helt centrale spørgsmål i et nyt projekt, som DDC igangsætter i samarbejde med DI primo 2016.

Baggrund: Hvad ved vi om designs værdiskabelse?

Tilbage i 2003 gennemførte DDC og Erhvervsstyrelsen den første undersøgelse af designs økonomiske effekter i Danmark. Undersøgelsen blev iværksat fordi danske virksomheder og beslutningstagere på designområdet havde udtrykt behov for relevant talmateriale på designområdet og dets effekter på såvel samfundsøkonomisk som erhvervsøkonomisk plan.

Undersøgelsen viste i hovedtræk, at der er en markant sammenhæng mellem brugen af design og virksomhedernes økonomiske succes og dermed også en samfundsøkonomisk fremgang. Det var endvidere tydeligt, at resultaterne slog stærkere igennem i de virksomheder, hvor design er solidt forankret i form af såvel interne som eksterne designinvesteringer.

Fra Designs Økonomiske Effekter:
Fremgangen i bruttoresultatet over de fem seneste regnskabsår er for samtlige danske virksomheder, der køber designydelser, ca. 58 mia. kr. større end fremgangen i bruttoresultatet for virksomheder, der ikke køber design. Dette svarer til en ekstra bruttoresultatfremgang på knap 22% hos virksomheder, som bruger design, i forhold til virksomheder generelt.

Virksomheder, der har både designuddannede medarbejdere ansat og som køber design eksternt, eksporterer i gennemsnit 34% af omsætningen mod 18% hos virksomheder med anden eller ingen designkøberadfærd.

Undersøgelsen ”Designs Økonomiske Effekter” målte også første gang på virksomhedernes placering på Designtrappen og i den forbindelse værdien af placeringen på de individuelle trin (fra non design og design som styling over i design som proces og design som strategi). Denne del af undersøgelsen viste, at jo højere virksomhederne er placeret på trappen jo mere værdiskabelse i form af omsætning, beskæftigelse og eksport.

Sidenhen har der været gennemført adskillige supplerende undersøgelser. Bl.a ”Design skaber værdi” i 2008 samt mindre analyser i regi af Berlingske Business i hhv. 2012 og 2013. Derudover er der gennemført lignende undersøgelser i bl.a. England og Sverige og senest har den internationale organisation Design Management Institute (DMI) gennemført et større projekt under overskriften ”Design Value Index”. Her dokumenteres, at såkaldte ”design-baserede” virksomheder outperformer andre virksomheder med 228% over en periode på 10 år. I forlængelse heraf har DMI kortlagt 8 faktorer, der kendetegner de virksomheder, der satser strategisk på design.

DDCs samarbejdspartner i region Syddanmark Design 2 Innovate (D2I) har udviklet en såkaldt ”Designkapacitetsmodel”. Modellen hjælper virksomheder med at tegne et billede af virksomhedens nuværende designanvendelse. Samtidig giver modellen virksomheden et overblik over hvor og hvordan virksomheden kan styrke sin brug af strategisk design som metode til innovation. D2I forventer at gøre modellen tilgængelig som et online værktøj i løbet af efteråret 2015.

Hvert år publicerer EU kommissionen deres InnoBarometer, der tager temperaturen på Innovation i alle EU’s medlemslande. For første gang i 2015 omfatter InnoBarometret spørgsmål der relaterer sig til virksomheders placering på Designtrappen – med alle de usikkerhedsmomenter der vil være forbundet hermed. Hvor om alting er afventer vi i øjeblikket en temperaturmåling af designanvendelse blandt alle virksomheder i EU.

Måling af design: Hvad er behovet i dag?

Størstedelen af de undersøgelser, der er gennemført, belyser værdiskabelsen i form af omsætning/overskud, beskæftigelse og eksport, mens der fortsat er begrænset (evidens baseret) viden om, hvordan design investeringer bør fortages og hvordan design bør ledes, organiseres og forankres for at opnå størst mulig værdi.

Ligeledes er der uhyre begrænset viden om hvad det helt konkret er for nogle barrierer i virksomhederne, der forhindrer dem i at bruge design til at øge deres værdiskabelse.

Endelig vil det være særdeles interessant at sætte danske beslutningstagere og designorienterede virksomheder i stand til at se udviklingen i designanvendelsen over tid, samt at kunne benchmarke på tværs af brancher og sektorer.

Danmark er en designnation. Design står højt på den politiske agenda. Og de førnævnte undersøgelser illustrer også, at der fortsat er flere virksomheder der dels anerkender, at design er en metode til innovation og at design skærper konkurrenceevnen, dels forankrer anvendelsen af design mere og mere strategisk i virksomheden. Det er positivt. Men der er fortsat en stor gruppe af virksomheder, der kan udløse et vækstpotentiale gennem brugen af design. Og man kan antage at i hvert fald én af barriererne for at investere flere ressourcer i design er den manglende dokumentation af return of investment.

Udfordringer for måling af design

Designbegrebet og ikke mindst designs betydning for innovation er i kraftig udvikling. Design rummer discipliner og tilgange som synes at være særlig relevant i en verden der til stadighed bliver mere global og kompleks og hvor teknologien udvikler sig ekspotentielt og innovationslandskabet er i konstant forandring. Design er langt fra kun en skabelsesproces, der resulterer i nye produkter og serviceløsninger. Design omfatter Design Thinking, der i stadig større udstrækning også varetages af kompetencer, der ikke er uddannet inden for det traditionelle designfag. Design flyder tættere og tættere sammen med teknologi og vi ser i disse år mange nye typer af succesfulde start ups, som er født i denne symbiose. Den udvikling vi på designområdet har været vidne til de sidste 10 år er meget interessant. Men udviklingen – parletten af discipliner, bredden i anvendelsesområder, betydningen for innovation og meget mere – betyder også, at design måske er vanskeligere at måle i dag end nogensinde før. Vi kan måle som vi hidtil har gjort. Men der er en reelt risiko for, at vi langt fra måler på alle de faktorer, som design har indflydelse på, og dermed ikke opnår et validt billede af den værditilvækst som design bidrager med.

Formål

Formålet med at gennemføre nye målinger er at imødekomme et løbende behov for viden og ikke mindst evidens om erhvervslivets anvendelse af design. Det er en viden, der kan danne grundlag planlægning  af fremadrettede initiativer til at understøtte og styrke anvendelsen af design som metode til innovation – både blandt virksomheder og i den etablerede designbranche. Og det er i særdeleshed formålet at bidrage til at kvalificere danske virksomhedsledere beslutninger om designinvesteringer.

Konkret er det formålet at:

  • Tilvejebringe ny og opdateret data om virksomheders værditilvækst gennem brugen af design i lyset af et designbegreb under forandring.
  • Følge udviklingen i anvendelsen af design – historisk udvikling (tidsserie) – for dermed at skabe gennemsigtighed og identificere interessante mønstre
  • Skabe grobund for dansk/europæisk/international benchmarking, herunder eventuelt et online diagnoseværktøj hvor virksomhederne kan benchmarke sig selv
  • Skabe indsigt i, hvordan virksomheder, der opnår værditilvækst gennem brugen af design, ledes, organiseres etc. – med andre ord, hvad kan vi lære af dem? Hvad er best practise og next practise?
  • Kortlægge barrierer for anvendelsen af design i virksomhederne, herunder barrierer som vil kunne adresseres politisk.